Horoskop

Horoskop - af Adrian DuncanVil du have et seriøst horoskop?

Horoskoper.net er Danmarks absolut mest seriøse horoskopside.

Her på siden finder du horoskoper, der er lagt af den mest anerkendte astrolog i Danmark, Adrian Duncan. Han er både kendt fra tv og fra sine mange bøger om astrologien.

Adrian er oprindeligt fra England og har boet i Danmark i mange år. Han har også opholdt sig i Indien i lange perioder, hvor han har arbejdet intenst med astrologien. Hans interesse og lidenskab for astrologien har bevirket, at han i en årrække har været formand for det yderst velansete engelske astrologiske selskab.

Horoskoper.net tilbyder noget for alle. Vi har hele 8 forskellige horoskoper at vælge imellem, og hvad du får ud af hvert af dem kan du se nedenfor.

Personligt horoskop

Få Danmarks bedste og mest seriøse horoskopDit personlige horoskop udfærdiges med udgangspunkt i dit fødselstidspunkt og -sted, og er dermed unikt for netop dig. Du kan bruge horoskopet til at lære dig selv meget bedre at kende.

Horoskopet fortæller dig om dine karaktertræk og reaktionsmønstre. Du kan lære om dine stærke og svage sider, og finde ud af, hvordan de påvirker dit personlige liv, dine forhold til familie og venner og dit arbejdsmæssige liv. Desuden kan du få hjælp til at udvikle dine svage sider til det bedre og ligeledes finde ud af, hvordan du styrker dine stærke sider, så du bliver en endnu bedre version af dig selv.

Et personligt horoskop fortæller om de store livsbegivenheder, du kan opleve igennem dit liv og giver dig indikationer omrking de kommende 2 års trends. Horoskopet har en længde på mellem 20-40 sider. Det leveres på email i en PDF og er klar til at printe ud.

Horoskopet koster kun 235,- kr. Læs mere om det personlige horoskop her.

Årshoroskop

Få et års horoskop fra Adrian Duncan herDet personligt årshoroskop udarbejdes til dig ud fra dine nøjagtige oplysninger om fødselssted og tidspunkt samt hvilket leveår, du ønsker analyseret.

Dette horoskop giver dig en unik indsigt i, hvordan din fremtid ser ud det kommende år. Du kan læse om, hvornår der opstår muligheder og chancer, som du bør gribe og også hvordan du bedst håndterer de udfordringer, der måtte komme.

Horoskopet udarbejdes så det gælder fra én fødselsdag og til den næste. Hvis du har fødselsdag i august, og du bestiller horoskopet i september 2016 og angiver dén alder du har, dækker horoskopet altså tiden fra august 2016 til august 2017.

Det betyder også, at hvis du bestiller horoskopet i juli, og har fødselsdag i august, så skal du angive din alder som dét du fylder måneden efter. Ellers får du et horoskop for de forgangne 11 måneder + 1 måned efter din fødselsdag.

Horoskopet har en længde på mellem 20 og 40 sider, kommer direkte på din e-mail og koster kun 315 kr.

Årstidshoroskop

Få et årstidshoroskop skrevet af Adrian DuncanÅrstidshoroskopet lægges, så det gælder i 3 måneder fra bestillingsdatoen. I horoskopet finder du en beskrivelse af de dage i perioden, hvor der sker væsentlige ting, inklusiv hvilke astrologiske ændringer der finder sted. Du får samtidig at vide, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Herudover får du naturligvis en vejledning fra Adrian Duncan om, hvordan du kan forholde dig til horoskopet og hvordan du får mest ud af det.

Horoskopet fylder 20-40 sider, leveres på din e-mail klar til udprintning. Horoskoper koster kun 195 kr.

Parhoroskop

Få et seriøst parhoroskop skrevet af Adrian DuncanParhoroskopet laves til dig og din partner personligt og udgangspunktet er hver jeres oplysninger om fødselstidspunkt og sted. Det er et horoskop, der sammenligner jeres personligheder og viser på hvilke punkter, I passer godt sammen. Det illustrerer også de områder, I kan arbejde med, for at få det bedste ud af jeres forhold.

Med parhoroskopet får I råd og vejledning omkring jeres parforhold – herunder både kærlighed og seksualitet – således at I kan forbedre jeres personlige forhold til hinanden. Horoskopet kan give jer en større forståelse for hinanden, hvilket kan være med til at øge tolerancen. Jo mere man ved om, hvorfor den anden part reagerer som han eller hun gør, jo nemmere er det at udvise forståelse og omsorg.

I får også vist specifikt, hvor I har specielle dynamikker og harmonier, hvilket kan hjælpe jer til at undgå uhensigtsmæssige situationer.

Parhoroskopet er også en oplagt gaveidé til de ny-forlovede eller brudeparret.

Et parhoroskop er mellem 20-40 sider langt og leveres på email. Det koster kun 285,- kr. og du kan læse mere om parhoroskopet her.

Gratis horoskoper

På Horoskoper.net finder du også 4 gode og inspirerende gratis horoskoper. De udfærdiges af Adrian Duncan og er derfor af højeste kvalitet. Dog skal det understreges, at selv den bedste astrolog ikke kan komme udenom, at når det eneste han har at arbejde ud fra er en fødselsdato inden for et interval på en hel måned, at så er resultatet også yderst generelt.

Hvis du ønsker et horoskop, der skal kunne bruges til andet end bare hygge og sjov, så er det de personlige horoskoper beskrevet ovenfor, du skal tage fat i.

Gratis horoskoperne bliver aldrig andet end underholdning.
Dagshoroskop: Få inspiration i hverdagen med dagshoroskopet, der fortæller dig hvad din dag har at byde på. Er det gode muligheder eller udfordringer? Læs dit horoskop dagligt og lær at bruge de råd du får gennem horoskopet, så du kan følge den vej, planeterne har planlagt for dig.

Ugehoroskop: Ugehoroskopet giver dig et større billede af strømningerne, der foregår i dit stjernetegn. Det fortæller generelt om, hvordan du kan blive påvirket i løbet af ugen og hvilke dage, der sker spændende eller udfordrende ting. Følg med i ugehoroskopet og bliv klogere på, hvornår du skal kaste dig ud i kærligheden eller hvornår det er tid, at nyde en rejse.

Månedshoroskop: Med et månedshoroskop kan du læse, hvordan planeternes rotation påvirker dit stjernetegn i løbet af en hel måned. Det giver et mere nuanceret billede af stjernernes indflydelse på dig end f.eks. dagshoroskopet gør.

Årshoroskop: Årshoroskopet giver dig mulighed for at se, hvilke perioder der bringer dig held og glæde og hvilke der bliver mere stille. Du kan gennem horoskopet blive guidet til at gribe de gode muligheder, der kommer din vej. Du kan også opnå større forståelse for, hvorfor du måske er grebet af humørsvingninger eller usikkerhed i en periode. Planeternes indflydelse på os mennesker er mere dyb og større end mange tror.

Hvordan udfærdiges et horoskop

Udgangspunktet for ethvert horoskop er din fødselsdag. Ud fra det, kan du bestemme dit stjernetegn, der ligger til grund for de mere generelle horoskoper.

De personlige horoskoper tager også udgangspunkt i fødselsdagen, men for at få et nøjagtigt billede af, hvordan stjernerne og planeterne var positionerede på himlen på det tidspunkt, du blev født, så har astrologen behov for at kende dit nøjagtige fødselstidspunkt, og hvor i verden du blev født.

Himlen og planeternens placering er ikke den samme, alt efter hvor i verden du befinder dig. Planeterne er ikke samme sted, hvis du en mørk aften kigger op på himlen, mens du er i Sydney eller hvis du er i København. Derfor er den geografiske placering for din fødsel fundamental for en astrolog.

Astrologen har brug for de tre ting:

  • Fødselsdag
  • Fødselstidspunkt
  • Fødselssted
    Først herefter kan han udarbejde de personlige horoskoper, som eksempelvis det personlige horoskop. Det personlige horoskop bruges som basis til at vurdere enhver udvikling i dit horoskop fra du er født til din dødsdag.

Horoskopet er ikke en forudsigelse af, hvad der vil ske i løbet af dit liv ej, og astrologen kan heller ikke se hvornår du dør. Derimod kan astrologen ved hjælp af de forskellige planeters ændrede positioner og indflydelse på hinanden aflæse, hvordan du som menneske blive påvirket af bestemte situationer. Han kan også se, hvornår du oplever heldige og positive perioder i dit liv, og hvornår du bliver mere udfordret. Det hele afhænger af planeterne.

Planeterne og horoskopet

Hvad er det planeterne gør ved vores stjernetegn, der har så stor betydning for vores liv?

Planeternes position på himlen den dag du blev født, fortæller hvordan du er helt grundlæggende som menneske. Men hver af de 8 planeter og 2 luminarer, Månen og Solen (de kaldes også planeter i daglig tale) bibringer dagligt energier, der giver bølger igennem vores stjernetegn hele livet. Det kan blandt andet vise sig ved at vores humør forandrer sig. Måske bliver vi mindre bekymrede eller mere udadvendte, eller måske lykkes alting sig for os. Planeterne har hver deres måde at påvirke os på.

Planeterne forandrer naturligvis også de mennesker, der er omkring os, og derfor kan der ske en masse forskellige dynamikker i vores liv. Det vi kan bruge dem til er, at lære hvordan vi håndterer forandringerne og udfordringerne der opstår i vores liv på en hensigtsmæssig måde.

  • Merkur: Merkur symboliserer intelligens. Planeten hersker over vores mentale styrker, hukommelse, kommunikation og opfattelse.
  • Venus: Venus er kærlighed og sensualitet. Planeten symboliserer skønhed, følelser, venskaber, omsorg og tiltrækning.
  • Mars: Mars er styrke og lidenskab. Planeten hersker over energi, seksualitet, temperament og rå styrke.
  • Jupiter: Jupiter symboliserer held og chancer, der skal tages. Planeten hersker over penge, personlig succes, glæde og held.
  • Saturn: Saturn er den alvorlige planet, der symboliserer ansvar og disciplin. Planeten hersker over moral, ære og personligt ansvar.
  • Uranus: Uranus symboliserer innovative tiltag og forandringer. Planeten hersker over originale ideer, kreativitet, selvstændighed og brug af evner.
  • Neptun: Neptun symboliserer det mystiske og samtidig hvordan vi forholder os til realiteternes verden. Planeten hersker over det spirituelle og blander fantasi og det mystiske.
  • Pluto: Pluto er styrken, der kommer fra vores indre. Planeten hersker over det underbevidste, fornyelse og forandringer. Den kan også bringe uro og rastløshed ind i vores liv.
  • Solen: Solen er den ene luminar og symboliserer individualitet. Planeten bibringer liv og lys og er vores ansigt udadtil. Den bestemmer over vores karaktertræk.
  • Månen: Månen er den anden luminar og symboliserer vores indre liv, vores inderste personlighed, som vi sjældent viser til andre. Planeten hersker over det ubevidste, vores følelser og vilje.

 

Planeterne bevæger sig med forskellig fart. Det betyder at en planet kan være i et stjernetegn i meget kort tid eller igennem lang tid. For eksempel befinder Pluto sig i mellem 13-30 år i et stjernetegn. Det kan give en årrække med voldsomme følelser. Heldigvis bevæger andre planeter sig også og påvirker Pluto, så der sker hele tiden et skub i energierne, der bringer forandringer til dit liv.

Når planeterne bevæger sig og påvirker andre planeter – og de dermed påvirker, eller ændrer påvirkningen af dit horoskop, så sker det i forhold til deres position til hinanden på himlen. Positionerne måles af astrologen ved hjælp af et særligt vinkel-system, der kaldes aspekter. Vinklernes grader har betydning for påvirkningen.

Aspekter

Konjunktion – 0°. Placeringen af planeterne ved konjunktion er ganske tæt på hinanden og i nogle tilfælde oven i hinanden. Konjunktion bibringer normalt harmoni men på grund af planeternes tæthed skabes der voldsom energi, der kan give sig udtryk i mere urolige strømninger.

Opposition – 180°. Det ligger i ordet at planeterne i dette tilfælde ligger præcist over for hinanden. Opposition bringer som regel energi og motivation med sig i gennem den ladede energi, der viser sig mellem to planeter.

Kvadrat – 90°. Planeternes placering er vinkelret på hinanden og skaber en kvadrat i horoskopets optegnelse. Det er et uharmonisk aspekt, der viser sig ved at planeterne yder modstand til hinanden, ved at trække i hver deres retning.

Trigon – 60°. Trigonens aspekt bringer harmoni med sig. Planeterne der befinder sig i dette aspekt supplerer hinanden så godt, at de styrker hinandens stærke sider.

Sekstil 120°. Denne vinkel har en harmonisk effekt alt efter hvilken retning planeterne er på vej i.

De nævnte aspekter er de største aspekter, som astrologen arbejder ud fra. Der findes også mindre aspekter, som astrologen kan benytte sig af til at finde flere detaljer om en persons udvikling.

Hvad kan du så selv bruge al den information til? Du kan lære, at når der kommer spændinger i løbet af en periode, så kan du være mere åben og tolerant over for andre, på denne måde håndterer du problematikker på en positiv måde, og griber situationen an på en hensigtsmæssig måde frem for at skabe uro og negativitet. Du kan også lære at gøre brug af dine evner og dine særlige styrker gennem horoskopet.

Heldigvis er du ikke alene, når du får lagt et personligt horoskop. Astrologen guider dig igennem det hele, så du ikke behøver at sætte dig ind i diverse tolkninger og teknikker, men skal kun forholde dig til hvad der kan ske i dit liv, og hvordan du får det liv, du ønsker dig.

Rigtig god fornøjelse med astrologien. og – hvis du har mod på det – dit personlige horoskop!

Horoskop
4.91 (98.18%) 33 Stemmer