Par med en mandlig Vandmand: Hvordan passer i sammen?
Kvinder tiltrækkes ofte af den selvstændige Vandmand, der udstråler en ro og sikkerhed på sig selv, men Vandmanden er ikke en mand, der bliver hængende længe. For ham er tiltrækning og forelskelse noget forbipasserende, som toge i natten, og for Vandmanden er der altid endnu et tog på vej derude.
Han selv forelsker sig ofte, men for Vandmanden, er der stor forskel på forelskelse og kærlighed. Han er ikke en playboy, men det ene forhold følges ofte af det næste. Han er ikke vild med kærlighed, for kærligheden kræver noget af ham, og han vil for alt i verden ikke miste sin frihed og selvstændighed.
Den mandlige Vandmand tiltrækkes af kvinder, han kan kommunikere med, og han foretrækker kvinder han kan være intellektuelt tiltrukket af, end en kropslig form for tiltrækning. Vandmanden er mere til sex med én han kender godt, end bare med en tilfældig kvinde.
Få Lagt Dit Personlige Parhoroskop
Få klarhed over dit livs rejse med personlige astrologiske råd fra astrologen Adrian Duncan.
Kærlighed giver indre konflikter
For den mandlige Vandmand, kan det være konfliktfyldt at elske. Han forelsker sig nemt og får han lidt tid, kan han også elske. Vandmanden er et stjernetegn med hjernen i fokus, og derfor gør det Vandmanden utilpas at føle alt for meget, han synes faktisk at for mange følelser er lidt pinligt, så derfor vil han hellere undertrykke dem.
Vandmanden ønsker sin selvstændighed, men at elske nogen, betyder for Vandmanden også, at han skal gøre plads til et andet menenske, og ligesom andre solide stjernetegn som Løven og Skorpionen, har Vandmanden svært ved at vænne sig til andre mennesker, og dermed at give plads til dem. Det er typisk de andre, der skal give plads til Vandmanden i stedet.
Danner du par med en Vandmand, skal du sørge for, at han ikke føler sig fanget. Han skal have plads til sin selvstændighed. Vandmanden driver ikke bare væk, og når først han er forelsket bliver han hos sin kvinde, hvis han føler, han har sin frihed i behold.
Måske skal du selv tage initiativet
Vandmanden forventer ikke, at det er nemt at score en kvinde. Han er utrolig tålmodig og også ret så tilbageholdende, så måske er det dig, der skal tage tøjlerne, hvis du vil score ham. Når du har fået din Vandmand så vil han vise dig, hvor meget han har ønsket dig, og med stor lidenskab gøre det klart, hvor vild han er med dig.
Når forholdet først er begyndt, så sørger Vandmanden for at indhente den tabte tid, han er lidenskabelig og aktiv. At elske med Vandmanden er som et fyrværkeri, der sker hele tiden noget nyt og spændende.
Et kærlighedsforhold til en mandlig Vandmand, bliver tit som et lidenskabeligt venskab. Han er tolerent og generøs, og vil aldrig prøve at diktere, hvad du skal gøre. Han er måske ikke så temperamentsfuld, men han vil give dig masser af stimulerende samtaler og innovative oplevelser i soveværelset.
Loyal – på sin egen måde
Den mandlige Vandmand er ikke en playboy, der har masser af kvinder i baghånden. Han er forbavsende loyal over for sine kærester på sin egen måde. Han tror på serie-monogami, men hvis Vandmanden gifter sig, så mener han ikke at troskab er skrevet i sten.
Vandmanden er den mand, der oftest giftes, blandt alle stjernetegn.
Vandmandens ærlighed kan bringe ham i problemer, men du kan altid stole på ham. Han bryder sig ikke om, at andre skal tro, han er noget, han ikke er. Han er ærligheden selv, og spørger du ham om, hvor højt han elsker dig, vil du få det mest ærlige svar fra ham, uden tanke på, om det kan såre dig. Vær forberedt inden du stiller spørgsmålet.
Få Lagt Dit Personlige Parhoroskop
Få klarhed over dit livs rejse med personlige astrologiske råd fra astrologen Adrian Duncan.