Annonce

Vædder Stjernetegn Og Horoskop – Læs Gratis Dagligt Her

Stjernetegnet Vædder (21. mar. – 20. apr)

Stjernetegn Vædder

Vædderen er det første stjernetegn i dyrekredsen.

Det er i høj grad også sådan, personer født i dette stjernetegn ser sig selv: først.

Vædderen er lederen af flokken, og den første til at få sat ting i gang.

Om en opgave udføres og gøres færdig er en helt anden sag. For Vædderen foretrækker at sætte ting i gang og er mindre fokuseret på at afslutte dem.

På trods af de seneste udfordringer har du styrken og udholdenheden til at overvinde dem. Dit energiniveau er højt, og du er godt rustet til at håndtere opgaver effektivt. Nu er det et ideelt tidspunkt at gå i gang med nye projekter. Med din beslutsomhed vil du opdage, at forhindringer ikke har en chance. Omfavn denne periode med produktivitet og fremskridt; intet kan holde dig tilbage.


Få Lagt Dit Personlige Horoskop

Få klarhed over dit livs rejse med personlige astrologiske råd fra astrologen Adrian Duncan.


Stjernetegn Vædderen – Den lyse side af Vædderen

Har du et projekt, der skal sættes i gang? Så send bud efter en Vædder.

Som Vædder er din evne til at sætte i gang og lede tropperne et gennemgribende karaktertræk. Lynhurtigt omstiller du dig til pludselige forandringer, og frem for at lade eventuelle forhindringer på din vej stoppe dig, styrer du lige imod dem med oprejst pande. Dette med en umiskendelig tro på, at dit projekt vil lykkes.

Derudover er du bærer af et fantastisk mod, og så besidder du evnen til at få folk med dig og støtte op omkring dit projekt. Du er i sandhed en leder af Guds nåde.

Du har en magnetisk og dragende personlighed, og så er du ekstremt overbevisende; specielt når du har sat dig noget for. Deraf er det heller ikke underligt, at andre er villige til at følge dig. Også selvom dine projekter ikke altid kan siges at være lige velovervejede. Med dig er der hurtig proces, og der går ikke langt fra mødet med en problemstilling, over dine hurtige overvejelser til beslutningen om hvad der nødvendigvis må ske.

Du er en do’er – og med dig ved roret sker der noget.

Som Vædder er du således kendetegnet ved dit nærmest blinde gåpåmod, og du lader dig bestemt ikke stoppe af lidt bump på vejen.

Hvor andre ser forhindringer, ser du udfordringer der bare venter på at blive løst – af dig. Naturligvis.

Du er desuden åbenhjertet, og er ikke bleg for at sige sandheden. Du er hjælpsom og vil ofte være den første til at melde dig på banen, hvis folk omkring dig oplever en krise eller har problemer, du føler du kan hjælpe med at løse. Du er storsindet, og er ikke bleg for at give en omgang, og er i øvrigt sjældent synderligt interesseret i småting, som du ikke anser for at være relevante.

“Gå efter det bedste, og kun det bedste” er dit motto.

Horoskop VædderenDen mørke side af Vædderen

Stjernetegn Vædderen - Læs horoskop for en Vædderen
Stjernetegn Vædderen – Læs horoskop for en Vædderen

Vædderen er kendt for at reagere voldsomt i utallige tilfælde, hvor Vædderen fejlagtigt opfatter kommentarer som fornærmelser, selvom de ikke var ment sådan. Vædderen bliver hysterisk og kan få raserianfald, hvor selv den bedste 2-årige får kamp til stregen.

Væddere har et velfortjent rygte for at efterlade diverse ting halvt færdiggjorte. Din tålmodighed kan ligge på et meget lille sted, og du har meget svært ved at fortsætte en opgave, hvis først din interesse har flyttet sig til nye og mere spændende projekter.

Dette er den naturlig bagside af medaljen i forhold til dit positive træk med at kaste dig initiativrigt ind i nye projekter.

Du er ekstremt uafhængig, og bliver godt gammeldags sur, hvis du er nødt til at tage imod ordrer fra andre. Du ønsker at være leder, og allerhelst også at styre hele showet.

En af de ting, du med fordel kan være meget opmærksom på som Vædder, er din tendens til at blive opfattet som en forkælet møgunge.

Dine raserianfald, når du ikke får tingene som du vil have det, koblet med dit store fokus på dig selv, og deraf manglende fokus på andre og deres følelser, er hvad der medfører denne opfattelse.

Et andet problem med Vædderen er tendensen til at tale før du tænker. Din impulsive natur får tingene til at flyve ud af munden på dig, før de overhovedet er blevet overvejet. Først bagefter opdager du, at det du fik sagt, måske ikke var så smart.

Denne umiddelbarhed vil ofte skabe problemer for dig – både i privatlivet og på arbejdspladsen.

Vædderens Dagshoroskop

Vædderens dagshoroskop hører ikke til den seriøse gren af astrologien. Det er popsmart, hurtigt læst og hurtigt glemt.

Forhåbentligt sidder du, lige som de fleste, og trækker lidt på smilebåndet, når du læser vædderens dagshoroskop.

Hvis du ikke ved hvordan et dagshoroskop er bygget op, skal jeg komme med en hurtig forklaring til dig.

Der er 12 stjernetegn og hvert stjernetegn har sin egen helt unikke profil eller dna.

De 12 stjernetegn markerer solens bane over himlen på et år, set fra Jorden.

Det vil sige, at når der er gået en måned har solen bevæget sig igennem et stjernetegn. Stadig set fra Jorden.

Nu er det sådan, at stjernetegnene ikke følger månederne og månedernes start, men det er en anden snak. For nuværende er det nok at sige, at Vædderens dagshoroskop er et stemningsbillede for vædderen, uanset hvor i tegnet du er født.

Vædderens periode går fra ca. den 21. marts, som er forårsjævndøgn, og frem til ca. 21. april – og dermed bliver det klart, at med sådan en bred margin på ca. 30 dage for alle stjernetegn, og som samtidig skal gælde for alle mennesker på hele jorden, bliver dagshoroskopets udsagn tilsvarende meget meget vag.

Dog, de bedst skrevne udsagn for eks. Vædderens dagshoroskop har en astrolog tilknyttet, og som selvfølgelig tager højde for og indfletter i teksten, hvad Vædderen i sig selv står for: vilje, igangsættelse, personlig hurtig til at reagere på alt i nuet.

At være født i vædderens tegn betyder at have solen stående i tegnet. Så med god ret kunne stjernetegn også kaldes for sol-tegn. Og solen skal forstås og tydes som den åndelige side af din helhed.

Solen er den grundkvalitet i dig, som ligger som et baggrundstæppe for alt hvad du foretager dig. Modstykket til solen er månen, som er den følelsesmæssige og instinktive side af din natur.

I hvilket stjernetegn ligger din Måne, da du blev født? Det kan en astrolog oplyse dig om, samt mange andre spændende detaljer om dit liv.

For alle planeter i vores solsystem har hver især deres helt egen specielle kraft og kvalitet, der præger sig dybt ind i hele din personlighed.

Hvis du vil vide f. eks om du er født som en hurtig, træg eller dyb tænker, må en astrolog vide i hvilket stjernetegn står din Merkur i, ved din fødsel.

Hvis du vil vide, hvorledes du takler dine udfordringer, vil koden hos en astrolog omsættes til: hvilket stjernetegn står din Saturn i ved din fødsel.

Hvilken partner søger du, og hvad skal du lære sammen med vedkommende?

Da må en astrolog finde hvad stjernetegn Mars befinder sig i ved din fødsel, hvis du er kvinde.

Hos en mand vil en astrolog finde stjernetegns positionen, hvor Venus befinder sig.

Det burde hermed være klart, at vædderens dagshoroskop og de andre stjernetegns dagshoroskoper kun kan udtrykkes i vage formuleringer.

Det kan imidlertid godt have sin berettigelse som inspiration og omdrejningspunkt for åben snak på en arbejdsplads etc, men må endelig ikke tages til indtægt for, hvad astrologi er og hvad det rummer.

Forhåbentlig har teksten pirret din nysgerrighed til at gå lidt videre på Horoskoper.net og undersøge mere om emnet.

På Horoskoper.net kan du nemlig trænge dybere ind i en viden, der har bygger på mere end 5000 år erfaring.

Tilbage til forsiden: klik her