Sådan tiltrækkes en Skytte
Skytten er en af de nemmeste personer, du kan starte en konversation med – udadvendt og interesseret i stort set alt, så det er et tag-selv bord af mulige emner. Tal gerne om dyr eller udendørsliv, så ved du, du rammer plet, men det er faktisk lige meget, hvad du vælger, for Skytters trang til at kommunikere og dele betyder, at de gerne og ivrigt taler om et hvilket som helst emne, der interesserer dem.
Skytten er også ligefrem – måske lidt for meget for nogen engang imellem. Skytter stiller gerne spørgsmål, som andre ville betragte som dybt personlige, og de forventer, at du betror dig til dem eller beder dem om råd. Og når du gør det, får du sandheden at vide, direkte og uden indpakning. Lad være med at blive såret, hvis det sker – det er bestemt ikke det, Skytten prøver på – men tag imod den information, du får, filosofisk og med humor og åbent sind. Så får I en god samtale ud af det.
Skyttens indbyggede frihedstrang og tendens til at bevæge sig i overfladen betyder, at han eller hun er meget forsigtig med at lade andre snage, så pas på ikke at være så interesseret, at det virker som om du forhører dem.
Og hvis du virkelig vil tiltrække en Skytte, så foreslå en udendørs date, når det kommer dertil. Tag en madkurv med på stranden, tag ud at sejle eller vandre – det behøver såmænd ikke at være meget sporty, bare det er udendørs, afslappet og selvfølgelig gerne romantisk. Lad være med at slæbe Skytten med til en stor fest lige med det samme – Skytten kan ikke fordrage at føle sig klemt eller begrænset på nogen måde.
Og det bringer os til det allervigtigste: Hvis du gerne vil vinde en Skyttes hjerte, så lad være med at lade dine følelser løbe over. Selv om du måske sidder og stirrer på telefonen (der ikke ringer) eller jaloux følger med i Facebook opdateringer mv., der viser Skytten i selskabelige situationer (uden dig), så husk at det værste du kan gøre er at lade dine følelser og behov påvirke Skyttens privatliv.
Det kan sagtens være, at Skytten virkelig er interesseret i dig – han eller hun er bare også interesseret i så meget andet og nyder livet med stor entusiasme. Det er ikke et udtryk for, at han eller hun ikke er glad for dig – det er bare den måde, Skyttens personlighed fungerer på.
Og endelig, lad være med at tro for meget på, hvad Skytten lover. Det bliver hurtigt glemt igen i spændingen over livet eller måske jagten på den næste nye oplevelse. Så hvis du har et kærlighedsforhold til en Skytte, og det slutter, så lad være med at sidde tilbage og fortryde noget – for det gør Skytten ikke. Vær glad for den tid, I havde sammen, og de sjove oplevelser, I har delt.