Vægten og sundhed
Vægtens tegn styrer nyrerne, lænden (herunder rygsøjlen) og ballerne. Det betyder, at kvindelige Vægte ofte har et yndefuldt svaj i den nedre ryg og flotte, runde baller, mens den mandlige Vægt har en muskuløs, velformet ryg.
Vægten styres af planeten Venus, der bl.a. påvirker huden og håret. Således har Vægte ofte fin hud og god knoglestruktur. Til gengæld kan Vægten godt have en tendens til at få ondt i den nedre del af ryggen, og Vægtens hænder og fødder har en tendens til at blive kolde om vinteren pga. dårligt blodomløb.
Vægtens helbred er på mange måder påvirket af omgivelserne. Hvis der er konflikter eller uenigheder omkring Vægten, gør det Vægten forfærdeligt ulykkelig, og det gør det svært for dem at arbejde eller i det hele taget fungere.
Vægtens naturlige energiniveau er højt, men det kan godt gå lidt langsomt om morgenen.
Lige som Vægten altid søger balance i tingene, bør du også søge balance i din kost og dit aktivitetsniveau. Du har bedst af en diæt med et højt niveau af protein og uden for meget fedt, sukker og syreproducerende madvarer.
Drik masser af vand og pas på med alkoholen – effekten ses med det samme i din fine hud. Moderat motion er godt for ryggen. Og det er vigtigt, at du passer på din holdning for at styrke ryggen.
Hvis du gerne vil have det rigtigt godt, så sørg for at være omgivet af harmoni, smukke ting og glade mennesker. Det er vigtigt for, at du fungerer optimalt.