Skytten og kærligheden
Skytten er et ildtegn – aktiv og entusiastisk – altid på farten, både fysisk og mentalt, og med en kæmpe appetit på livet. Det betyder dog ikke, at du ikke søger en ligesindet soulmate – det gør du – men du undgår den slags kærlighed, der binder dig til en (synes du) kedelig hverdag.
Når du er nyforelsket, behandler du forholdet med den samme entusiasme, du viser til alle nye ting, og det kan derfor tit risikere at brænde op, inden det bliver til et egentligt forhold. Skytten er derfor tit ungkarl i lang tid, og netop fordi Skytten har jægerens tegn, er du også tit den, der med glæde kan fortælle mange sjove historier om erobringer til dine ”satte” venner.
Du er generøs af karakter, og det betyder, at du godt kan komme til at give for meget – også penge – til den, du elsker. Men evigt optimistisk som du er, ryster du enhver tvivl af dig og nyder øjeblikket. For det er tit det, kærlighed er for dig – et øjeblik, en oplevelse i en række af lykkelige øjeblikke.
Skytten og Kærligheden – Helt specifikt
For Skytten betyder kærlighed og parforhold ikke nødvendigvis et længerevarende forhold. Både den mandlige og den kvindelige Skytte er gode til at nyde nuet og finder stor glæde i alle de oplevelser, de får. Findes der et stjernetegn, der er et særligt match til Skyttens stjernetegn? Læs med her forneden om de forskellige stjernetegn og deres indflydelse på hinanden.
Skytten og kærligheden – Hvad er din partner?