Hvordan andre ser en Skytte
Du er charmerende og livlig, og andre kan godt lide din veludviklede humoristiske sans som udspringer af din positive personlighed. Uanset hvad der ellers måtte gå galt omkring dig er du altid klar med et optimistisk udsyn.
Og du er dine venners ven – du er altid en af de første, der melder sig frivilligt til at hjælpe, hvis nogen har brug for hjælp. Du forventer aldrig noget til gengæld, og andre skal heller ikke forvente noget af dig. Din tro på den personlige frihed er så urokkelig, at du ikke kan bindes fast eller holdes nede – og det forventer du heller ikke, at andre ønsker at blive.
Du er ærlig og ligefrem. Alle ved præcis, hvor de har dig, og det er måske i virkeligheden en af dine bedste egenskaber. For det kan godt være, at du er svær at danne par med pga. din frihedstrang, men til gengæld lægger du ikke skjul på noget. Det man ser, er det man får.
Men din ærlighed kan godt være lidt for direkte. Du siger tingene ligeud – også de ting, der kan såre andre. Men du gør det ikke for at såre – kun fordi det ikke kunne falde dig ind at skjule noget for dem. Det betyder dog, at dine omgivelser godt kan se dig som for ærlig engang imellem. Du har sikkert sagt lidt for meget til de fleste af dine nærmeste på et eller andet tidspunkt.
Du risikerer at nogle mennesker vil opfatte dig som vægelsindet og utroværdig, fordi du er så frihedssøgende og så ofte skifter retning. Men det er samtidig de kvaliteter, andre finder tiltrækkende ved dig. Og der er sikkert nogle, der opfatter dig som overfladisk og følelsesmæssigt afkoblet. Men de fleste holder af din optimisme og positivitet og sætter pris på dit venskab og din entusiasme.
Generelt opfattes du som en uafhængig, uforudsigelig og underholdende person, der altid har en sjov historie at fortælle. Festens midtpunkt!