Tvilling Stjernetegn (22. maj. – 21. jun)
Tvilling Stjernetegn
Livlig og energisk, fleksibel og alsidig, intellektuel og hurtigt tænkende.
Tvillingen anses for at være indbegrebet af menneskeheden, fordi dette tegn indeholder alle de kvaliteter, der forbindes med mennesket: Intelligens, tilpasningsevne og kommunikationsevne.
Din trang til selvudfoldelse er enorm – og mange Tvillinger vælger da også en levevej som skuespiller eller lignende.
Du er nysgerrig og vil gerne tage del i alting omkring dig. Af naturen er du rastløs og altid i bevægelse, og du elsker forandring og keder dig, hvis tingene står stille. Det betyder så også, at du har en tendens til ikke at gøre tingene færdige, fordi du spreder dig over for mange projekter ad gangen.
Med andre ord – der er fart på dig!
Få Lagt Dit Personlige Horoskop
Få klarhed over dit livs rejse med personlige astrologiske råd fra astrologen Adrian Duncan.
Stjernetegn Tvillingen – Den lyse side af Tvillingen
Du er en stor kommunikator. Du skriver, taler, sender sms’er, e-mails og chatter hele tiden. Du har konstant telefonen for øret eller munden i bevægelse. Men det bunder ikke i et ønske om at hævde dig eller ”prædike”, for du er faktisk virkeligt interesseret i andre. Du stiller mange spørgsmål, og din charme og interesse får andre til at fortælle dig stort set hvad som helst.
Du giver et fantastisk førstehåndsindtryk, og du ved lidt om det hele, så du kan tale med alle mennesker. Det gør det nemt for andre at komme i kontakt med dig, og du er altid underholdende at være sammen med.
Som ven er du både morsom, underholdende og positiv. Hvis nogen er i dårligt humør, får du dem hurtigt peppet op. Har nogen brug for råd? Hjælp? Du er der med det samme, entusiastisk og energisk. Du er så sjov at være sammen med, at du ofte er omgivet af andre mennesker, og det passer dig jo strålende – også selv om du godt kan blive utålmodig, hvis andre ikke tænker lige så hurtigt, som du gør.
Selv om du også har en mørkere side, prøver du altid at se muntert på tingene. Og du vil helst ikke drages ind i andres problemer, hvis det betyder, at du bliver begrænset i dine udfoldelser – du vil hellere spille klovn og få dem til at le end involvere dig dybt følelsesmæssigt.
Din charme og udadvendte personlighed gør, at du har masser af kontakter, og det kan hjælpe dig gennem de fleste situationer. Du har ofte heldet med dig, også når det gælder penge, og det er godt det samme, for du kan godt have en tendens til at være ekstravagant.
Du hader rutine og monotoni – dit liv skal helst handle om evig forandring, nye oplevelser, nye mennesker. Du er åben for andre kulturer og indfaldsvinkler og elsker at udforske verden omkring dig. Du er moderigtig i ordets bredeste forstand – altid med på den nyeste dille – og bliver ofte opfattet som trendy og spændende.
Horoskop Tvillingen – Den mørke side af Tvillingen
Når du først har haft chancen for at brillere med din charme og dit vid, vil nogle måske savne dybde, når de får lov at bore lidt mere. For du bevæger dig mest i overfladen og bruger ikke tid på at grave dig ned i detaljen eller nuancen.
Ja, du kan tale med om det meste, men – typisk for en person, der ikke holder af at bruge for megen tid på én ting – du ved ikke meget om noget emne. Så det ligger mere i den overfladiske, i den hurtige kommunikation, i at skabe interesse og udveksle lidt hurtige bemærkninger.
Selv om du er meget intelligent, er du ikke så interesseret i fordybelse. Din intelligens og kvikhed gør, at du er hurtig til at tage et standpunkt, men også hurtig til at ændre mening igen. Det kan godt få dig til at virke overfladisk og for hurtig på aftrækkeren for andre.
Tvillingernes tegn er også dobbelthedens tegn – du vil have mere end én af alting, hvad enten der er tale om kærlighedspartnere, jobs, hobbyer eller besiddelser. Stabilitet og bestandighed er ikke lige dig – du elsker variation og alt det nye.
Som Tvilling elsker du din frihed, så andre gør bedst i ikke at prøve at holde dig tilbage. Når du rejser – hvilket du gør gerne og ofte – handler det mere om selve rejsen end om destinationen.
Din frihedstrang, utålmodighed og evige jagt på det nye gør dig spændende at være sammen med – men også et krævende bekendtskab, fordi der altid forgår så meget, og du kommanderer scenen i så høj grad.
De fleste mennesker vil have fornøjelse af at have en Tvilling i deres liv – men mere end én kan godt blive for anstrengende!