Annonce

Skytten Stjernetegn Og Horoskop – Læs Gratis Dagligt Her

Er du Skytte?

Skytten – 24. nov. – 21. dec.

Skytten er en energisk, ambitiøs og frihedselskende personlighed, der i den grad er åben over for verden og altid søger nye udfordringer.

Du elsker din frihed og lige så inspirerende og spændende, det kan være for andre, kan det være svært for en kærlighedspartner at leve med.

I dag kan dem, der står dig nær, inklusive børn, virke nedtrykte. Du spekulerer måske på, om det er din skyld, men det er usandsynligt, at du er årsagen. Alle har deres egne byrder, også du. Den bedste måde at hjælpe på er ved at give en hånd med, hvor du kan. Bagefter skal du huske at give dig selv noget velfortjent selvpleje og afslapning.

Du er en filosofisk tænker, der samtidig altid stræber efter noget bedre, noget højere.

Du er et ildtegn, hvilket betyder, at du er aktiv og entusiastisk i alt, hvad du foretager dig.

Stjernetegn Skytten – Den lyse side af Skytten

Du er ærkeoptimist og det siges, at du er beskyttet af held. Uanset om det er i dit privatliv eller på arbejde, åbner en dør sig altid, når du har behov for det.

Det betyder også, at du har en munter og sprudlende personlighed, der altid ser fremad med stor optimisme og entusiasme.

Du søger i bund og grund uafhængighed. Du vil hele tiden flytte dig, enten fysisk eller mentalt, og i din optik er græsset er altid grønnere andre steder.

Lige som din modsætning, Tvillingerne, søger du hele tiden viden. Men hvor Tvillingerne gerne afprøver en ny ide, tager du den gerne til ekstremer – lige så langt, den kan gå.

Du er den bedste ven, nogen kan have. Du hjælper altid gerne andre, og du er både rar, åbenhjertig og fuldstændigt uden ond vilje. Og du forlanger intet til gengæld, hvilket hænger sammen med din trang til frihed – alt skal være uforpligtende.

Netop fordi du sætter pris på din egen frihed, sætter du også pris på andres, så du blander dig ikke i noget, og du bliver ikke jaloux eller besiddende.

Arbejdsmæssigt vil du hellere tjene mindre og sige farvel til trygheden end at føle dig bundet af at skulle arbejde for andre. Fordi Skytten er en stærk kommunikator, arbejder der mange Skytter i TV- eller kommunikationsverdenen, som forfattere eller som forlæggere.

På jobbet er du opfindsom og accepterer hurtigt nye ting. Du trives bedst i situationer, hvor der står meget på spil. Så dedikerer du dig fuldstændigt til opgaven og går på med krum hals.

Du er interesseret i mange ting: Musik, natur, filosofi, teater, dyr, teknologi – og du har energi nok til at dyrke flere af dem samtidig. Du elsker at rejse og gå på opdagelse.

Du er ærlig og ligefrem. Dine omgivelser får sandheden at vide – ikke fordi du ønsker at såre dem, men fordi du ikke skjuler noget. Du er nem at finde ud af, fordi du aldrig lader noget være usagt, hvis du bliver spurgt direkte.

Men i øvrigt er du ikke glad for at tale om dine følelser. Skytter taler ikke om deres følelser – de taler om, hvad de synes om deres følelser. Det er derfor, de har svært ved at forstå det, hvis deres kærlighedspartnere presser dem på den front.

Du er en fantastisk person at have i nærheden under en krise – det er der, du virkelig træder i karakter, viser styrke og fremsyn og tager ansvar. Det er dagligdagen, der er den største udfordring for dig.

Horoskop Skytten – Den mørke side af Skytten

Stjernetegn Skytten - Læs horoskop for Skytten
Stjernetegn Skytten – Læs horoskop for Skytten

Det, der gør Skytten til en charmerende, inspirerende og livlig person at være sammen med, har også en bagside.

Du kan have en tendens til at være yderst gavmild, endda ødsel, og det er ikke altid, du har realiteterne med i baglommen. Din ukuelige optimisme fortæller dig simpelthen, at det ikke er noget problem, at du kommer til at bruge for mange penge lige nu – for der sker nok noget godt i morgen.

Fordi du er så livlig og altid ser fremad og elsker nye ting, sker det også ret tit, at du glemmer aftaler eller giver løfter, du ikke kan holde.

Du kan have en tendens til at overskride deadlines eller ”glemme” at færdiggøre projekter. De bliver simpelthen tilsidesat i jagten på den næste nye ide, det næste eventyr.

Det, alle omkring dig er nødt til at vide, er at nøgleordet til at forstå en Skytte er muligheder. Du bliver deprimeret af begrænsninger og mangel på frihed.

Derfor vil enhver person, der prøver at binde dig følelsesmæssigt, hurtigt opdage, at det ikke er måden at være sammen med dig på. Du vil ikke ”hænge fast” i noget – heller ikke et kærlighedsforhold – og du har altid et øje på udgangen.

I virkeligheden sætter du ikke pris på vedvarende, dybe forhold – dit følelsesmæssige engagement er helt overfladisk, og du føler dig rigtigt utilpas, hvis nogen forsøger at fremtvinge andet og mere end det.

Det ved dine venner ofte godt. De er klar til at glemme dine fejl, glemme de mange gange, du har lovet dem noget, du ikke holdt – for samtidig er du som sagt en god ven, der gerne gør andre en tjeneste uden at forvente noget til gengæld.

Andre mennesker er nødt til at sætte pris på din impulsive charme – ikke prøve at binde dig eller lukke dig inde. Ellers er du væk på et øjeblik.

Skytten mangler fuldstændig vedholdenhed, og derfor flytter du til et nyt projekt (eller forhold), inden du er færdig med det første. Du kommer nemlig hurtigt til at kede dig, og du hader at kede dig.

Og det gør Skytten svær at stille tilfreds over længere tid – hvad enten det er på arbejde eller i privatlivet.