Krebsen og kærligheden: Læs hvem krebsen passer med
Kærlighed er det vigtigste i Krebsens liv – det, alting i virkeligheden handler om. Og for Krebsen er kærlighed lig med romantik, loyalitet, tryghed, samhørighed og ømhed. Men hvis nogen sviger dig, vil du aldrig tilgive dem, ikke med hjertet i alt fald.
Det er den gammeldags kærlighed, du søger – den fra Disney-filmene med prinsen og prinsessen, der forelsker sig og lever evigt sammen i lykke og harmoni.
Når Krebsen er forelsket, er der stort set intet, du ikke vil gøre for din udkårne. Og med forelskelsen kommer erotikken – som kan være endog meget hed, når først hæmningerne efterlades ved soveværelsesdøren.
Men Krebsens besiddertrang betyder også, at du forventer af din partner, at han/hun er fuldt ud lige så loyal og trofast over for dig, som du er over for dem. Loyalitet og tryghed er supervigtige for dig. Så du har stærk tendens til jalousi og skal passe på ikke at lade det tage over, så du bliver for kontrollerende.
Hvem Krebsen passer bedst med?
Krebsen ønsker sig en partner, der holder hele livet. Han har store forventninger til sin partner, men er også selv villig til at give meget. Hvilket stjernetegn passer bedst sammen med Krebsens tegn, og for hvilke to tegn, vil livet bringe størst harmoni? Læs mere om hvem krebsen passer bedst med af de forskellige stjernetegn og deres forhold til kærligheden her under.