Fisk Stjernetegn

Fisk Stjernetegn (20. feb. – 20. mar)

Fisk Stjernetegn

Modtagelig, intuitiv og følsom er du. Men som Fisk er du også opfindsom, fleksibel og foranderlig.

Fisken er tegnet for evighed, reinkarnation og åndelig genfødsel. Du søger klart de spirituelle værdier i livet og har hang til mysticisme.

Og du er overbevist om, at du selv er reinkarneret og er en gammel sjæl. Du eksisterer et sted mellem den fysiske eksistens og det åndelige plan og ved, at du aldrig vil føle dig helt hjemme i den virkelige verden.

Du kan se dybt ind i den menneskelige psyke og har måske endda overnaturlige evner. Du er meget intuitiv, og andre gør godt i at høre efter dine forudsigelser, for du kan godt være ret profetisk.

I personlige forhold, Fisk, opfordrer den himmelske energi til åbenhed og forståelse. Deltag i oprigtige samtaler for at løse eventuelle spændinger. Nu er det tid til at hele og styrke båndene, især til familie og nære venner. Ærlighed vil skabe tillid, og klarhed kan bygge bro over følelsesmæssige kløfter. Stol på din intuition, når du interagerer med dine kære, og vær ikke bange for at udtrykke kærlighed, skabe varme og pleje dybere forbindelser i dit personlige liv.


Få Lagt Dit Personlige Horoskop

Få klarhed over dit livs rejse med personlige astrologiske råd fra astrologen Adrian Duncan.


Den lyse side af fisken

Stjernetegn Fisken - Læs horoskop for en fisk
Stjernetegn Fisken – Læs horoskop for en fisk

Du er et vandtegn, og ligesom fisken i vandet er du i stand til at tilpasse dig til alle de strømninger, der omgiver dig. Du bliver enormt påvirket af dine omgivelser og føler så meget, at du næsten kan overtage en anden persons problemer eller glæder. Du har stærk sympati for alle, der gør ondt, hvad enten det er dyr, mennesker eller endda planter, og du kan godt finde på at øse så meget ud af din styrke og følelsesmæssige stabilitet, at du giver for meget.

Du har en stærk intuition og en tilsyneladende bundløs forståelse for andre, men denne følsomhed kan også være dit svageste punkt. Du er for påvirkelig, for modtagelig for andres triste historier. Du kan simpelthen ikke sige nej.

Du mangler bestemt ikke rygrad. Faktisk kan du arbejde hårdt og selvopofrende for en sag, du tror på. Du er nysgerrig og kan lide at udforske det ukendte eller usædvanlige. Du kan yde en masse, når du arbejder på en sag, du går ind for – og hvad gør det så, at du omvendt kan have en tendens til dovenskab, når det ikke lige fænger?

Du er fantastisk opfindsom og visionær og søger egentlig at skabe en verden, der ligger tættere på din egenartede vision. Når du gør det, er du nok verdens mest kreative skaber.

Din blanding af medfølelse, forståelse og livfuldhed gør, at du påvirker andre omkring dig lige så meget, som de påvirker dig. Det kan godt være, at du ikke har selvtillid nok til formelt at lede andre, men du er bestemt både rollemodel, guide og ledestjerne for andre. Du er også både charmerende og lattermild, og din nærmest magnetiske, mystiske og skønne personlighed appellerer til en udvalgt gruppe.

Du er uselvisk, loyal og generøs og altid villig til at hjælpe en ven i nød. Du bryder dig ikke om det overfladiske men ser efter de skjulte værdier i andre. Faktisk er du den mest følsomme, opmærksomme og varmhjertede ven, nogen kan have.

Den mørke side af fisken

Det, der er dine menneskelige styrker, kan også blive dine svagheder. Du er nemlig med al din følsomhed og påvirkelighed også upraktisk og kommer nemt til at overforkæle andre. Du har også en tendens til at vælge de forkerte mennesker at omgås, hvad enten det er som venner er kærlighedspartnere.

Fiskens største fejl er den hang du har til at flygte fra alt det, du ikke ønsker at beskæftige dig med, for den kan lede dig ind i misbrug og tumult. Du kan blive så belastet af problemer og hjertesorg, at du bliver næsten desperat for at komme væk, og så mister du retning og mål.

Dit symbol er to fisk, der er bundet sammen men svømmer i forskellige retninger, og den samme konflikt og forvirring findes i dig. Al din følsomhed og overdrevne modtagelighed trække dig i så mange modsatte retninger, at du skal kæmpe hårdt for at bevare din stabilitet og styrke.

Du har svært ved at arbejde disciplineret, og derfor vil den traditionelle forretningsverden være svær for dig at kapere. Du egner dig nok bedre til et liv som digter, forfatter, musiker eller kunstner.

Det bestyrkes af, at du – med din grundlæggende usikkerhed på dine egne evner – foretrækker at arbejde alene frem for sammen med andre. Du søger oftest den nemme vej ud og leder efter vejen med den mindst mulige modstand. Derfor er der da også mange Fisk, der ikke når deres fulde potentiale i livet.