Skorpionen og sundhed
Skorpionens tegn styrer kønsorganerne, der symboliserer livskraft. Det er derfor, personer født i Skorpionens tegn er kendt for deres energi, fantasi og seksuelle tiltrækningskraft. Men det betyder også, at Skorpioner er følsomme for lidelser på kønsorganerne, f.eks. cyster, blærebetændelser og kønssygdomme.
Skorpioners stærke følelsesliv før også, at deres helbred tager skade, hvis de udsættes for følelsesmæssige vanskeligheder. De spekulerer og ruger over tingene, og det kan gøre dem udmattede.
Så for at holde sig sund og rask bør Skorpionen spise sundt, hvilket giver masser af energi, og passe på med ikke at drukne eventuelle sorger i alkohol. Skorpionens intense personlighed gør nemlig, at det kan være svært at sige nej til det næste glas.
Det er vigtigt for Skorpionen at spise flere mindre måltider, så energiniveauet holdes oppe, og få masser af hvile. En tur til vandet, måske naturlige kilder, gør underværker for en Skorpion.