Astrologi
Mange tror at astrologi bare er noget med de tolv stjernetegn. Men der tager de fejl.
Astrologi er et kæmpe fag der har sin oprindelse flere tusinde år tilbage i tiden.
I sin essens handler astrologien om universets påvirkning af alt liv her på jorden. Der findes et utal af teknikker og metoder til at forstå, hvordan vi mennesker og alt liv er under indflydelse fra planeterne og stjernerne omkring os.
Nogle teknikker er komplekse og bizarre, mens andre bruges mere generelt og er anerkendt af astrologer i hele verden.
På Horoskoper.net bruger vi de anerkendte og afprøvede metoder til at tilbyde dig en bred vifte af både personlige og stjernetegns horoskoper.
Vi har også beskrevet og forklaret en del af astrologien for dig, således at du kan læse om en lang række emner der alle hører til under astrologiens fane.
Hvordan virker astrologi?
Hvordan astrologien specifikt virker kan være svært at forklare. Mange har forsøgt gennem tiden at forklare og belyse planeterne og stjernernes indflydelse på os. Men i bund og grund er det endnu ikke lykkedes nogen at bevise astrologien videnskabeligt.
Det eneste bevis astrologien har, er at den er blevet brugt i flere tusinde år, og den dag i dag er der mange mennesker der søger råd, vejledning og forståelse i astrologien.
Så på en eller anden måde påvirker planeternes og Solens bevægelser og indbyrdes positioner os. Denne påvirkning sker både i det øjeblik, hvor vi bliver født, og som vi kan opstille et personligt horoskop for, og den sker også hver eneste dag i vores daglige liv.
Mange søger astrologien fordi den kan give os en forståelse af hvem vi hver især er, og hvorfor livet udfolder sig som det gør. Den hjælper os til at forstå os selv og samtidig også andre. De fleste oplever, at med viden om astrologi bliver de mere forstående og rummelige overfor andre mennesker.
Er alting så forudbestemt?
Men er vi så alle sammen styret ude fra af planeterne og er så egentlig bare små dukker der går rundt og gør som de siger?
Nej, sådan fungerer det ikke.
Astrologien er en indflydelse der påvirker os, men den er ikke det eneste der har indflydelse på os. Tag for eksempel vores genetiske arv, den spiller også en stor rolle i hvilke muligheder vi har og hvordan vores liv udfolder sig. Ligeledes er vores sociale arv og den kultur vi vokser op i også en stærk påvirkning.
Derfor kan astrologien heller aldrig stå alene, den skal altid sættes i en kontekst i form af det hele liv omkring personen.
Mere om astrologi
Her på Horoskoper.net kan du finde mere baggrundsviden om astrologi.
Du kan læse om de tolv stjernetegn, ascendanten, planeterne, temperamentet, aspekter og derudover kan du læse om relaterede og mere ‘mystiske’ emner såsom clairvoyance, tarot, numerologi, healing, tankefeltterapi, korrektion af horoskopet og drømmetydning.
Vi er også sikre på, at du vil få meget ud af vores artikler, der blandt andet handler om:
- Alle mennesker er unikke
- Astrologi og personlig udvikling
- Er astrologi en videnskab?
- Astrologiske indflydelser
- Energier
- Sådan tolker du dit horoskop
- Korrektion af horoskopet – hvorfor og hvordan?
- Livshistorie
Hjertelig velkommen til Horoskoper.net – din guide til astrologi på nettet.