Fiskens indre jeg
Fiskens tegn er ret så poetisk, for det er afslutningen på den årscyklus som Vædderes stjernetegn begyndte. Astrologer taler om at mennesker, der er født i Fiskens tegn har “gamle sjæle”, for de mener, at de har levet andre liv tidligere. Det hænger godt sammen med at du har et indre, der føles som om det kommer fra en anden verden. Halvt menneske, halvt ånd, sådan beskrives Fiskens sjæl.
Du har et tæt forhold til astrale kræfter, og du mærker ofte ting, inden de sker. Hvis du får en fornemmelse, bør andre lytte til dig, for du tager sjældent fejl. En af grundene til at du har denne evne er, at du først lytter med hjertet, og først derefter rationalliserer.
Du observerer alt omkring dig, både billeder, indtryk og følelser, og filtrerer dem gennem de lyserøde briller, du gerne vil se verden med. Det er ikke sådan, at du ikke kan håndtere realiteterne,men du har en dyb tro på at verden er en romantisk film, med en lykkelig afslutning og at alle mennesker har gode intentioner.
Du er et meget følsomt menneske, der føler stor glæde og lykke, men du kan også føle dyb sorg og tristhed. Dog er du stærkere end andre tror og kommer stærkt tilbage, når noget har væltet dig.
En af dine helt store styrker er din evne til at være der for andre, der har brug for dig.