Her er de mest sensuelle stjernetegn

Måske har du hørt, at skorpionen er lidt af en vildbasse i soveværelset – og det er heller ikke helt forkert. Men der er også et par andre tegn, der er kendt for deres sensualitet og deres store fantasi. Læs med her og bliv klogere!

Stjernetegn rummer et hav af facetter, og når man også tilføjer ascendant og månetegn til soltegnet, begynder man at få et mere helstøbt billede af et menneske. Dette billede indebærer selvfølgelig også sensualitet og drifter.

I det følgende kan du lære om en lille håndfuld af tegn, der er kendt for deres appetit på sensualitet og sjov på lagnerne. Måske kan du kende dig selv, din nuværende partner eller en gammel elsker?

Skorpionen

Skorpionen er nok det tegn, som i populærkulturen er mest kendt for at være kinky. Og tegnets grænsesøgende natur gør da også, at en tur under dynen med skorpionen kan være en vild oplevelse. Men det handler faktisk langtfra kun om kinks for skorpionen. Det handler langt mere om at connecte på et meget dybt plan med partneren, hvilket også gør den til den fødte elsker.

Tyren

Tyren er et jordtegn, og den er meget optaget af det materielle og det sanselige – ikke mindst aktiviteter i soveværelset! Tyren er som regel et meget sensuelt tegn, og som tyr kan man have en stor drift og et stort behov. Derfor er tyren også en rigtig sjov partner under dynen, og han eller hun er som regel frisk på at prøve lidt af hvert.

Vædderen

Vædderen er måske ikke det mest vellystne stjernetegn. Ikke desto mindre er særligt den kvindelige vædder kendt for at have en meget sensuel fremtoning, lige fra måden hun bevæger sig på til hendes stemmeføring.

Hvis du føler dig særligt draget af en vædder, er der altså ikke noget at sige til det. Tværtimod står det nærmest skrevet i stjernerne, og med vædderens ild, handlekraft og viljestyrke, kan det blive noget af en aften! Skytten er i øvrigt et andet ildtegn, som ofte har et stort kropsligt behov.

Fisken

Måske vil det komme som en overraskelse for nogle, men fisken er faktisk også et meget sensuelt stjernetegn. Det skyldes især dens fantasi, som ikke har nogen grænser. Den kan altså forestille sig lidt af hvert, og den er også åben for lidt af hvert, når det kommer til soveværelset. Når det kommer til stykket, er der nok ikke meget, som fisken vil sige nej til.

Du er nu blevet en smule klogere på stjernetegn og sensualitet. Måske du også er kommet i humør til at arrangere en fræk date med et godt match. I dag findes der masser af platforme, der matcher folk op på baggrund af sex, så der er rig mulighed for at møde ethvert stjernetegn og få en stjernegod aften.