Træt af uønsket kropsbehåring? Permanent hårfjerning er din løsning!

Det er vist de færreste af os, der kan sige, at vi ikke er ved at være godt trætte af røde knopper og indgroede hår, hver gang skraberen er i brug. Men der findes faktisk en mere permanent løsning, så vi nemt kan undgå irritationen, der medfølger i forbindelse med fjernelse af uønsket kropsbehåring. Svaret er: Permanent hårfjerning.

Hvordan foregår behandlingen?

Den nyeste teknologi inden for permanent hårfjerning er IPL Nordlys fra Ellipse. IPL står for Intense Pulsed Light, og det foregår ved, at lyset fra laseren, som bliver sat på det ønskede sted, opnår en temperatur på 70 grader i blot nogle enkelte millisekunder. Varmen fra lyshovedet destruerer de aktive hårsække og sørger for, at de ikke kommer igen.

Men da vores hårvækst har 3 faser, og det kun er de aktive hårsække, der bliver destrueret i første omgang, så må det forventes, at der skal 6-10 behandlinger til, før området vil være permanent hårfrit.

Hvem er permanent hårfjerning for?

Permanent hårfjerning er til dig, der er træt af at skulle bruge skraberen hver anden dag, og som ønsker en mere permanent løsning. Mange bøvler også med irritation og kløe efter f.eks. barbering og brugen af voks. Permanent hårfjerning er for dig, der er påvirket negativt af uønsket kropsbehåring. Heldigvis er der hjælp at hente, og det gælder uanset din hår- eller hudtype.

Det er også vigtigt at nævne, at permanent hårfjerning med IPL er for både mænd og kvinder. Dog er det sjældent, at mænd kan blive 100% hårfri. Det skyldes, at mænds testosteronniveau er væsentligt højere end kvinders, og mænd danner derfor nye hårsække hele livet. Men opgiv ej håbet! Du vil stadig kunne se en væsentlig forskel, og det vil blot være et minimum af hår, som af og til vil l gro ud igen.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Da IPL fungerer ved, at lyset fra laseren giver en varme og energi, som optages i det mørke pigment i dit hår og efterfølgende destruerer det, så vil det variere, hvor mange behandlinger du skal have. Det kan derfor forventes, hvis du har lyst hår eller en mørkere hud, at effekten per behandling er mindre, og du derfor vil blive anbefalet et par behandlinger mere for en mere permanent hårfjerning. De fleste oplever dog, at de efter 6-8 behandling med 6-8 uger imellem hver behandling har et permanent hårfri område. Men da vi alle som sagt er forskellige, kan det for nogle være nødvendigt med flere IPL-behandlinger.

Skriv en kommentar