Vand
I vand er intuitionen og fantasien stærk. Det er her at følelserne og fornemmelserne dominerer og gør livet nærværende og vedkommende.
Vand elementer er nærende og livgivende. Uden vand tørrer alt ud og bliver hårdt og goldt. Vand er fleksibelt og bevægeligt og skifter hele tiden form. Fantasien er stærk i vand. Her bliver livet mystisk og magisk, for de gængse normer, rammer og regler bliver opløst og ophører. Alt kan ske i vand, der er ingen grænser og livet stopper aldrig.
Den stærke fornemmelse
Folk der er domineret af vand elementet er typisk meget sensitive og intuitive. De fornemmer deres vej frem i livet og bruger deres følelser og fornemmelser aktivt til at begå sig. Disse mennesker er sædvanligvis ikke udadvendte og udfarende, snarere lidt tøvende og afventende på et udspil fra andre. De har ikke travlt med at begå sig i den ydre verden, for de synes selv at deres indre verden er langt mere interessant. Vand har meget empati og medfølelse for andre, hvilket også udspiller sig i udstrålingen fra en vand person. Der er typisk et sympatisk og nærværende stemning omkring, hvilket andre folk føler sig tiltrukket af og trygge ved.
Der drømmes og fantaseres i vand, og derfor er Vand mennesker ofte også meget kreative. De er gode til at sætte ord, billeder eller lyd til deres følelser og i det hele taget udtrykke livets mangfoldighed på en anderledes og ikke direkte måde. For disse mennesker er livet ikke bare ligetil og umiddelbart. De forstår, at der er mange lag til alt, hvad man møder, og at alle ting er forbundet på den ene eller anden måde gennem historien.
Personer med meget vand kan være meget selvopofrende og tjenende, hvis altså bare at de møder den rigtige mission. De elsker at hengive sig og give slip på deres egen styring af livet til fordel for et højere formål. Derfor er der også meget tro og religiøsitet i vand. En af faldgruberne er så også, at de let bliver fordrejet og forelsket i det der måske ikke helt har hold i virkeligheden. De tenderer til at idealisere andre i deres egen søgen.
I vand er der ikke meget struktur. Her vil nogle mene at der roder, mens andre siger at der leves. I vand nedbrydes grænser der skabes et flow mellem livets forskellige aspekter. Intet er singulært i vand, alt hænger sammen.
Udfordringer i Vand
En udfordring for vand mennesker er deres stærke sensitivitet og følsomhed. De tager livet alvorligt og føler med andre. Det gør ondt når de ser lidelse og nød i verden. Samtidig er de også meget styret af deres egne følelser, og det kan være svært at få orden og finde ud af hvad der er op og ned på dem. Derfor kan det være komplekse mennesker der ikke let finder en umiddelbarhed i livet.
Med denne kompleksitet kan vand personer også tendere til at have svært ved at være konkrete og styrende når det gælder deres eget liv. Der kan være en tendens til at være urealistisk i planlægning og forventninger til andre, hvilket igen kan medføre skuffelse og svigt.
Samtidig er styrken i vand også den store indsigt i livets helhed som vand giver. Mennesker der hersker vand elementet formår at skabe sammenhæng og nærvær i deres liv. Der ligger en ophøjethed i dette element, som de andre ikke kommer i nærheden af. Her er mødet med den personlige religion og meningen med livet.
Vand tegnene er Krebsen, Skorpionen og Fiskene.