Annonce

Indisk astrologi

Indisk astrologi

Der findes mange forskellige former for astrologi, og det kan være svært at finde ud af, hvordan de er forskellige fra hinanden, fordi de ofte har så mange fælles træk. Læs mere om indisk astrologi her.

Den indiske astrologi, eller Vedic astrologi som den også kaldes, ligner på mange måder den astrologi som vi praktiserer i vesten.

Hvad er indisk astrologi?

Den indiske astrologi, stammer oprindeligt fra Vedas, som er nogle af de ældste og hellige tekster i Indien.

Stjernernes og planeternes position på det tidspunkt, du blev født, betragtes som et kort over dit liv og kan vise den karma du medbringer dig, fra tidligere liv.

Paramanhansa Yogananda, som er en anerkendt indisk yogi, har beskrevet det således:

Et barn er født på den dag, og det tidspunkt, hvor de himmelske stråler er i matematisk harmoni med barnets egen karma. Hans horoskop er et portræt, der viser den fortid, han ikke kan ændre og de resultater som fremtiden bringer.

De indiske stjernetegn som benyttes i astrologien, er de samme 12 tegn, som vi allerede kender, og de har de samme navne. Dette skyldes at selve stjernetegnshjulet kommer fra Vesten, det vil sige fra Mellemøsten og er kun blevet brugt i den indiske astrologi i gennem de sidste 2000 år. Stjernetegnshjulet kaldes i den indiske astrologi for ”Tidens hjul”.

Den indiske astrologi benytter sig også af de samme elementer til at vurdere, hvordan stjernetegnet påvirkes: Ild, Vand, Jord, Luft, men har også tilføjet Himmel, eller Ether, som et element, der udtrykker selve jeg’et.  På samme måde spiller planeternes placering og Månen også ind at lægge et horoskop.

 

Hvordan lægges et horoskop baseret på indisk astrologi?

Grundprincipperne i at lægge et horoskop, er de samme som dem vi i forvejen kender, og som beskrevet ovenover, så betragter astrologen elementer og planeter for at vurdere, hvordan fremtiden vil se ud, for et givent stjernetegn.

En af de grundlæggende forskelle på den vestlige astrologi og den indiske er, at det indiske system benytter sig af den reelle position af planeterne baseret på astronomi sammenholdt med bestemte stjerner, der er fastlåste i deres position.

Den vestlige astrologi tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til jorden – eller det sted på jorden, hvor du er født. Astrologien går ud fra at Solen har en fast position på stjernehimlen hvert år ved forår og efterår, i stedet for at tage udgangspunkt i Solens reelle placering, som den indiske astrologi gør.

Den indiske astrologi har altid været en blanding af den eksakte videnskab astronomi og astrologien.

I Indien er astrologi i det hele taget en meget benyttet og anerkendt videnskab. Astrologien betragtes af langt de fleste indere som en reel videnskab på lige fod med astronomi eller medicin. Der er en fast tillid til, at man via horoskoper kan forudsige fremtiden og dermed afværge problematikker, inden de udvikler sig.