En planet bevæger sig hen over himlen, inden du vågner, Krebs, mens Månen ved daggry glider ind i dit kommunikationsområde, og morgenen indfinder sig med en mere stille, indadvendt tyngde end gårsdagens åbenhed. I den første time bærer brystet en fornemmelse, du endnu ikke kan sætte ord på; tving ikke ord på den. Ved frokosttid bliver fornemmelsen klarere, og det, der kommer til overfladen, er ikke det, du havde forventet. Dagen trækker dig indad i stedet for udad; ær denne tiltrækning. Samtalerne bliver kortere, men dem, der finder sted, går dybere. Aflys en social forpligtelse, hvis du kan – den, der koster mere, end den giver. Det vigtigste budskab, når dagens sidste lys falmer, er tilladelse: Du skylder ingen den version af dig selv, der præsterer godt om fredagen.