Temperamentet

Temperamentet

Temperamentet er energi mønstret i et horoskop. Det er et overordnet billede af hvordan energien tegner sig for det enkelte horoskop.

Temperamentet er delt op i tre niveauer:

Polaritet: maskulin og feminin
Dynamik: kardinal, fast og bevægelig
Elementer: ild, jord, luft og vand

Hvert stjernetegn har en polaritet, en dynamik og et element. På den måde har hvert tegn sin unikke kombination af temperamentets tre dele.

[table id=20 /]

 

Optælling af temperamentet

Temperamentet tælles op ved at se på hvilket tegn de enkelte planeter står i. Hvis f.eks. Solen står i Skytten, så er det maskulin, bevægelig og ild. Når alle planeter tælles op så opstår der et billede af hvordan planeterne fordeler sig i de tre forskellige niveauer.

Mange astrologer vurderer planeternes vægt forskelligt når de tæller temperamentet op. Således betyder Solens og Månens positioner mere end de tre ydre planeter Uranus, Neptun og Pluto. Hvordan det gøres i praksis kan være lidt kryptisk, men en simpel model er at give Solen, Månen og Ascendanten 3 points, Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn og MC 2 points og Uranus, Neptun og Pluto hver 1 point. På den måde får hver polaritet, dynamik og element et antal points og det er det billede som temperamentet tolkes ud fra.

Et eksempel på et temperament ser således ud:

Tolkning af temperamentet

Nedenfor følger et eksempel på en tolkning af ovenstående temperament, som er fra en kvindes horoskop.

Polariteterne viser den overordnede strømning af energien i personen, går den ind (feminin) eller ud (maskulin). I dette tilfælde er der en lille overvægt til den maskuline side, men den feminine er også godt repræsenteret. Der er altså tale en kvinde der er udadvendt og dynamisk. Hun vil gerne ud og blande sig i livet, og sidder ikke og venter på, at hun bliver inviteret af andre. Hun har en god pondus og gennemslagskraft, men ikke i udpræget grad. Samtidig så er hun også opmærksom på sit behov for at lade op og samle energi (det feminine). Hun har til tider godt af en stund for sig selv, hvor der er tid til at tænke og mærke efter på de ting der er sket ude blandt andre. Men, så snart batterierne er ladet op, så bliver hun rastløs, hvis ikke hun kan komme ud igen.

I dynamikken beskrives personens handlingsmønster. I dette tilfælde er det en person med meget bevægelig energi, noget fast og kun en smule kardinal. Hun er altså en fleksibel og fokuseret på at der er et flow i tingene omkring hende. Hun har ikke nemt ved selv at starte ting op, men trives bedre ved at være omkring folk der har initiativ og gode ideer. Så snart noget er i gang, så hopper hun med på vognen og ser til, at der er udvikling og tilpasning undervejs. Når det kommer til afslutninger, så er hun med til at få gjort opgaven færdig, og med det faste hun har, så holder hun også på former og procedurer, uden dog at de bliver til ubrydelige regler.

Elementerne beskriver personens orientering og facon, og i dette tilfælde er Jord og Luft stærkt repræsenteret, mens Ild er svag og Vand helt mangler. Der er altså tale om en mental og praktisk kvinde. Hun er kommunikativt stærk, og formår at formulere sig i et sprog andre forstår. Hun har en god evne til at få ordnet ting og taget hånd om de praktiske opgaver. Hun er struktureret og ordentlig i sin facon. Det kan knibe med passionen og ildhuen i de ting hun gør, hun løber let tør for begejstring (lav i Ild), men trives godt med at have ildsjæle omkring hende, der kan sætte fut i selskabet. Når det kommer til følelser og fornemmelser (Vand), så er det et område hun må være ekstra opmærksom på. Det kommer ikke til hende af sig selv, og er hun ikke opmærksom, så sker det let, at hun får sagt noget eller gjort noget som andre kan føler sig stødt af. Hun må øve sig i at føle empati og nærvær med andre, og gør hun dette, så kan hun også godt lære det. Med den lave energi i Ild og Vand er der en udfordring i at lade sig opsluge af nuet og bare være til i det der sker. Denne kvinde tænker nemlig hele tiden frem og ser på hvad det er der skal gøres, så det, at give slip og bare nyde, skal indlæres.