En intens strøm krydser himlen mellem Månen og Chiron denne onsdag, Stenbukken, og morgenen bærer på den slags gammel smerte, der ubudet trænger sig ind i arbejdsdagen. Stemningen i luften er ærlig, næsten for ærlig, og en rutineprat med en overordnet rører ved et sår, du troede, du var færdig med at pleje. Hold svaret inde i brystet i ti minutter, før det forlader din mund. Midt på eftermiddagen udviser en mere stille kollega en lille venlighed, der blødgør det tidligere øjeblik. Onsdagen slutter på en dagbogsside, hvor en ærlig sætning om et gammelt sår er skrevet med blæk, og arbejdsdagen vejer mindre ind i aftenen, end den truede med.